FinansWatch

Skatteminister klar til at bøje udskældt pensionsloft

Thor Möger Pedersen har ikke lagt sig fast på, at fradragsloftet for indbetalinger til livrentepensioner skal være på 100.000 kr.

Der er lagt op til en gyser i skatteministeriet de kommende uger, hvor embedsmændene skal forsøge at strikke en model sammen, så den nye skatteminister kan skaffe et provenu til S-leder Helle Thorning-Schmidt. Og som lovet før valgkampen holder S og SF fast i, at man vil udvide fradragsloftet til også at gælde indbetalinger til livrentepensioner.

Men tidligere håndfaste meldinger om et fradragsloft på 100.000 kr. er nu kommet i spil, lyder det fra den nye skatteminister.

“Vi er åbne over for dialog,” siger han til Børsen.

Loftet bliver altså ikke nødvendigvis 100.000 kr.?

“Vi har en sigtelinje og har haft nogle ideer omkring et loft på 100.000, men som regering har vi sat os for at være dialogorienterede. Derfor er det klart, at vi også lytter til lønmodtagernes organisationer, arbejdsgiverne og pensionsbranchen,” lyder meldingen fra Thor Möger Pedersen.

God melding

Gennem valgkampen kritiserede sektoren loftet skarpt, og den nye melding modtages yderst positivt.

“Det er en rigtig god melding. Vi har et helt klart ønske om at komme i dialog med regeringen om det her, så vi kan finde en løsning,” siger Per Bremer Rasmussen, der er adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Avis: Her er fem mulige modeller for regeringens pensionsloft 

Pensionsbranchen: Regeringsgrundlag uklart om pensionsloftet

Finansforbundet: Pensionsloft er uklogt 

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs