FinansWatch

Thorning vil skyde pensionspenge i betalingsring

Store byggeprojekter skal finansieres af pensionskasserne, mener Socialdemokraterne, der vil lempe deponeringsreglerne.

Foto: ESKESTAD MIK

Et tocifret milliardbeløb fra pensionssektorens pengetanke skal i de kommende år finansiere og drive offentlige byggerier, som for eksempel betalingsringen om København.

Det siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, til Berlingske. Partiformanden åbner samtidig op for, at de nuværende deponeringsregler lempes.

”Vi vil gerne modernisere Danmark, og hvis man bruger nogle af de store midler i pensionssektoren, kan vi løfte Danmark betydeligt over de næste år. Det er jo lønmodtagernes midler, og de skal bruges til gavn for at skabe nye job i Danmark,” siger Helle Thorning-Schmidt til avisen.

Positiv modtagelse

Et vigtig led i strategien er at åbne op for, at kommuner og regioner kan dispensere fra de såkaldte deponeringsregler og således slippe for at deponere et tilsvarende beløb, som det pensionsselskaberne investerer i et givent projekt.

Fra pensionsselskaberne er der positive meldinger til S-formanden. Underdirektør i Danica Pension Jens Dalskov kalder de nuværende regler en bremse, og ifølge PFA vil initiativet have en klar positiv effekt på samarbejdet mellem det offentlige og private.

Mere fra FinansWatch

LB Forsikring: Prisstigning på Tesla var en fejl

Det er sværere at værdisætte Teslaer, og trods ambitioner om billigere forsikringer på grønne elbiler, har LB Forsikring hævet priserne på større elbiler. Men prisstigningen var en fejl, erkender selskabet.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs