FinansWatch

Bornholmske kældre kan stadig forsikres

Trods oversvømmede kældre på Bornholm skal borgerne ikke frygte for deres forsikring.

Foto: HELLE ARENSBAK, Jyllands-Posten

Direktør for Bornholms Brandforsikring, Poul Friis Hansen, maner til ro efter fredagens skybrud på øen.

"Vi vil ikke ligesom Alm. Brand gå ud og sige, at der er nogle kriterier, vi ikke vil forsikre," siger han.

Bornholms Brandforsikring, der sidder på ca. 40 pct. af det bornholmske forsikringsmarked, har ifølge direktøren modtaget 100-150 anmeldelser i forbindelse med uvejret.

"Men vi får stadig henvendelser, og der kan være folk på ferie, som kommer hjem til en overraskelse," siger Poul Friis Hansen.

Også folks eget ansvar

Forsikringsselskabet Alm. Brand varslede efter skybruddet i København, at de ville kortlægge områder, som ikke længere kunne tegne hus- og indboforsikring.

Så drastisk vil Bornholms Brandforsikring ikke gå til værks - i hvert fald ikke så længe folk selv gør en aktiv indsats for at undgå skader.

"Hvis der er nogle kunder, som har haft mange vandskader og ikke gør noget ved det, selvom de kan, så kan i sagtens finde på at sige, at vi ikke synes, det er rimeligt, at vi skal betale.

Forsikringspræmierne skal revideres

Bornholm var ramt af et skybrud sidste år, en snestorm i vinters og så endnu et skybrud i år, og det giver på længe sigt anledning til at kigge på forsikringspræmierne, siger direktør Poul Friis Hansen:

"Vi har ikke forhøjet præmierne endnu, men med den hastighed der er på, så bliver vi nødt til at kigge på præmierne på et tidspunkt."

Poul Friis anslår at Bornholms Brandforsikrings omkostninger i forbindelse med skybruddet vil ligge på 2-3 millioner kr.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs