FinansWatch

Canadisk pensionsfond ny storaktionær i lufthavnen

Australske Macquarie slipper efter seks år ejerskabet af Københavns Lufthavne. Et aktiebytte og en kontant-betaling er elementerne i den handel, der sender Københavns Lufthavne på canadiske hænder. (Opdateret 08.37)

En stor del af aktierne i Københavns Lufthavne har netop byttet hænder.

Map Airports, som er et datterselskab under den australske Macquarie-koncern, har solgt sin aktiepost på 30,8 pct. af lufthavnsselskabet til en canadisk pensionskasse, Ontario Teachers' Pension Plan Board (OTPPB).

Map Airports meddelte allerede i juni, at man overvejede en sådan handel, og den er altså nu bekræftet. Dog er handlen ikke endelig, før en række betingelser, bl.a. en fusionsgodkendelse fra EU, er opfyldt.

I bytte modtager Map Airports en aktiepost i Sydney Lufthavn samt en kontant betaling, som i juni blev angivet til at lyde på 850 mio. australske dollar (4,8 mia. kr.). Samtidig modtager OTPPB en aktiepost i Bruxelles Lufthavn.

"CPH udvikler sig som den vigtigste indgang til Skandinavien og Nordeuropa. Vi ser frem til samarbejdet med den nye aktionær om denne udvikling," siger bestyrelsformand for Københavns Lufthavne, Henrik Gürtler.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs