FinansWatch

Japan koster Allianz dyrt

Europas største forsikringsselskab må udbetale voldsomme summer i Japan oven på jordskælvet og atomkatastrofen.

Europas største forsikringsselskab Allianz kan ikke leve op til analytikernes forventninger i sit regnskab for første kvartal. Samtidig må koncernen udbetale voldsomme summer i Japan oven på jordskælvet og atomkatastrofen.

Allianz opnåede et nettoresultat på 'lidt over' 900 mio. euro mod ventet ifølge Bloomberg 966 mio. euro. Driftsresultatet blev til gengæld bedre end ventet på 1,7 mia. euro mod estimeret i markedet 1,54 mia. euro.

Allianz fastholder sine forventninger til hele året og ser dermed stadig et driftsresultat på mellem 7,5 og 8,5 mia. euro.

Det på trods at, at naturkatastrofen i Japan vil koste selskabet 320 mio. euro i erstatninger. Det sender Allianz samlede regning for naturkatastrofer op på 750 mio. euro i kvartalet ifølge Bloomberg.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs