Hver femte får brug for sin forsikring mod tabt erhvervsevne. Det viser tal som avisen.dk har indhentet fra pensionsselskaberne Danica og Nodea Liv & Pension, der tilsammen dækker over en halv million danskere.
”Det er de færreste, som forholder sig til, at hverdagen med et slag kan ændre sig drastisk i forbindelse med for eksempel sygdom i en tidlig alder. Men statistikken viser, at det sker for rigtig mange,” siger Tina Arnstrøm, vicedirektør i Nordea Liv & Forsikring, til avisen.dk.
Hvor det tidligere var nedslidning, der var den største grund til, at danskerne måtte forlade arbejdsmarkedet, er det i dag psykiske lidelser, der dominerer statistikken.
Veluddannede rammes
”Det er psykiske lidelser, der er årsag i godt 25 procent af tilfældene. Det er typisk veluddannede mennesker inden for kontorfaget, som bliver ramt,” siger Tina Arnstrøm. Til sammenlignin står skader i bevægeapperatet, altså nedslidning, for 19 pct. af sagerne i Nordea Liv og Pension.
Det er dog ikke altid bare lige at få udbetalt forsikringen. Der man hos Ankenævnet for Forsikring. Her fylder sager om tabt erhvervsevne godt i bunkerne.
”Før var det ejerskifteforsikringer, der var flest klager over, men nu er det tab af erhvervsevne. Klagerne handler om, hvornår du er syg nok, og ender i stridigheder mellem forbrugernes egen læger og så forsikringsselskabernes læger,” siger Mads Mølgaard, jurist i Forbrugerrådet.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.