Pensionskasser henter gevinst på nye markeder

Danske pensionskasser er langt foran amerikanske, når det kommer til at høste frugterne af de nye markeders eksplosive vækst.

Obligationer fra udviklingslande er så småt begyndt at vække interesse hos globale investorer, men hos de danske pensionskasser har man længe set afkastpotentiale i at købe gæld fra de nye markeder.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge Robert Stewart, direktør i den amerikanske kapitalforvalter JP Morgan Asset Manegement, er danske pensionskasser langt foran.

”De amerikanske pensionskasser har under 1 pct. af deres formuer i emerging markets-obligationer, hvor det i gennemsnit ligger tættere på 3-5 pct. af formuen. De danske og skandinaviske kasser har helt klart været nogle af frontløberne på det her marked,” siger han til dagbladet Børsen.

Fordobling

Bl.a. har PensionsDanmark syv pct. af sin samlede formue i emerging markets-obligationer, svarende til knap seks mia. kr.

Ifølge investeringsdirektør Carsten Stampe besluttede man i 2010 at fordoble eksponeringen til emerging markets. Det nye investeringer er primært i obligationer udstedt i lokal valuta.

”De her obligationer giver 1-3 merrente sammenlignet med danske statsobligationer, og samtidig er vi overbeviste om, at der er udsigt til en pæn valutagevinst. Hvis vi skal løse de ubalancer, der er i den globale økonomi, så skal de asiatiske valutaer styrkes over for dollaren og euroen over tid,” siger Carsten Stampe til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også