Der bliver skruet voldsomt op for aflønningen af direktioner og bestyrelser i en række af de pensionskasser, som millioner af danskere er tvungne medlemmer af og derfor ikke kan forlade.

Mens almindelige privatansatte fik 2,3 pct. mere i løn sidste år, kan adm. direktør Peter Bache Vognbjerg fra FarmaPension eksempelvis glæde sig over en lønstigning på 37 pct.

"Jeg har i tre år ikke fået forhandlet løn med direktøren, og derfor har der i 2010 været en efterregulering," siger Susanne Engstrøm, formand for FarmaPension.

Hårdt arbejde

Direktør Steen Jørgensen fra Finanssektorens Pensionskasse (FSP) kan glæde sig over en lønstigning på 28 pct., fordi han i 2010 fik et engangsbeløb på 800.000 kr., til trods for at FSP skranter med et af branchens dårligste afkast og de højeste omkostninger.

"Han har ikke fået bonussen på grund af bundlinjen, men fordi han i to år har arbejdet hårdt med at outsource administration og kundebetjening," siger Lasse Nyby, formand for FSP.

Også flere bestyrelser holder lønfest med direktørerne. Pædagogernes pensionskasse, PBU, skruede 38 pct. op for honoraret sidste år.

"Forklaringen er, at Finanstilsynet har ønsket at få et regnskabskyndigt medlem. Derfor er bestyrelsen udvidet fra syv til otte medlemmer," siger Hans Peter Geil, formand for PBU.

Det er en udvidelse af personkredsen på 14 pct. Hvorfor giver det en lønstigning på 38 pct.?

"Det kan jeg ikke svare dig på," siger Hans Peter Geil.

Medlemmerne af magistrenes og psykologernes pensionskasse, MP Pension, må også punge stadig mere ud for at aflønne bestyrelsen. Lønnen steg 14 pct. i 2008 og 13 pct. i 2009, selv om der ikke kom flere med i bestyrelsen. Sidste år blev den udvidet med to medlemmer til i alt ni. Det sendte bestyrelseshonoraret yderligere 34 pct. i vejret.

"Udvidelsen skyldtes krav fra myndighederne. Den reelle honorarstigning var sidste år på 3 pct., så hvert medlem nu får 120.000 kr. om året i snit," siger Sigrid Jørgensen, formand for MP Pension.

Øgede bestyrelseskrav

Målt over fem år er lønudgifterne også tordnet i vejret i en række pensionskasser.

Siden 2005 har privatansatte fået 18 pct. mere i løn, mens den lille pensionskasse for teknikum- og diplomingeniører, ISP, har fordoblet vederlaget til bestyrelsen. Det skyldes ifølge formanden gennem 36 år, Jørgen Schaumburg, en øget arbejdsbyrde.

"Oprindeligt fik bestyrelsen slet ingen vederlag. Men det har vi skruet op for, i takt med at de øgede krav betyder, at folk skal ofre betydelig tid på at komme igennem bunkerne. I dag får jeg som formand 200.000 kr. om året," siger han.