FinansWatch

De små vinder kundekapløbet i pensionsbranchen

AP Pension og Skandia vandt ifølge Børsen stort i 2011 i kampen om flere indbetalinger.

Kun AP Pension og Skandia formåede at skabe vækst målt på de løbende indbetalinger i 2010, mens førerhunden i branchen, Danske Bank-ejede Danica, måtte konstatere et fald i indbetalingerne på 6,4 pct.

"Udviklingen viser tydeligt, at kun to selskaber har haft reel vækst – og det er Skandia og AP Pension. For pensionsselskaberne er det altid et spørgsmål om at være tilstrækkelig konkurrencedygtig, og er man det, så bidrager mæglerne jo med en del. Og det kan sagtens være en del af begrundelsen for udviklingen," siger direktør for Forsikringsmæglerforeningen, Flemming Kosakewitsch tilBørsen.

Pensionseksperten Jesper Kirstein siger, at udviklingen afspejler hvem der står øverst på mæglernes anbefalingslister.

"I den forbindelse spiller det en rolle, at nogle pensionsselskaber foretrækker at betjene kunderne direkte, hvilket mæglerne af gode grunde ikke er så vilde med," siger Jesper Kirstein.

Hos Danica mener cheføkonom Jens Christian Nielsen ikke, at talleen afspejler, at kunderne fravælger Danicas produkter.

"Vores kundeportefølje dækker over en bred vifte af virksomheder. Vi har alt fra Birthes Blomster til de største selskaber i C20-indekset. 2010 var præget af en del konkurser og nedskæringer, og samtidig har der været en del usikkerhed omkring skattereformen, som har fået folk til at holde sig tilbage. Hen imod slutningen af året så vi, at det begyndte at gå bedre med beskæftigelsen, så jeg synes, det begynder at se fornuftigt ud igen," lyder det fra Jens Christian Nielsen.

PFA advarer mod europæiske giganter

SEB Pension skabte bedste afkast

Pensionsselskaber tæt på lovtvang

Kold skulder til Jens Rohdes pensionsangreb

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs