Regnskab: Hensættelser præger 2010 for Lægernes Pensionskasse
Lægernes pensionskasse oplevede i 2010 nominel fremgang både med henblik på investeringsafkast og medlemsbidrag.
Førstnævnte steg til 7,5 mia. kroner fra 6,4 mia. kroner i 2009 blandt andet drevet af succesfuld aktivitet på aktiemarkedet og gode private equity investeringer. Dog var pensionskassens afkast investeringsaktiverne målt i procent ikke nær så opmuntrende. Her landede man i 2010 på 12,4 procent, mens man året forinden havde et afkast på 19,5 procent.
Medlemsbidraget i 2010 nåede op på 1,8 mia. kroner, hvilket er en fremgang i forhold til 2009 hvor beløbet rundede 1,6 mia. kroner.
Ekstraordinære hensættelser
Lægernes Pensionskasse har foretaget store pensionshensættelser i 2010 i et forsøg på at møde fremtidige udfordringer.
”Det er vurderingen, at den gennemførte ekstraordinære styrkelse af pensionshensættelserne i 2010 som følge af en forventet længere levetid blandt medlemmerne er tilstrækkelig”, skriver Lægernes Pensionskasse således i sit årsregnskab for 2010.
Hensættelserne var i 2009 på 3,2 mia. kroner, men løb i 2010 helt op på 5,3 mia. kroner.
Den hensættelse medfører at koncernens samlede resultat efter skat landede på 1,8 mia. kroner i 2010, hvilket er en tilbagegang i forhold til resultatet i 2009. Dengang landede Lægernes Pensionskasse på 2,9 mia. kroner.
Bankdrift
I koncernregnskabet indgår også Lægernes Pensionsbank, der i 2010 bidrog med knap 60 mio. kroner til koncernregnskabet. Bidraget kommer primært gennem renter af hybrid kernekapital og supplerende kapital.
Lægernes Pensionsbank har ikke benyttet hverken Bankpakke 1 eller Bankpakke 2. Fravalget af Bankpakke 1 tilbage i 2008 menes at have sparet banken for godt 43 mio. kroner.
Få overblik over sæsonens regnskaber
Nedenstående tabel viser udviklingen i Lægernes Pensionskasse henover de seneste fem år:
2010 |
2009 |
2008 |
2007 |
2006 |
|
Medlemsbidrag |
1.768 |
1.633 |
1.494 |
1.381 |
1.300 |
Investeringafkast |
7.537 |
6.394 |
-5.868 |
492 |
2.789 |
Koncernresultat efter skat |
1.759 |
2.927 |
-5.312 |
30 |
524 |