FinansWatch

Forsikringsselskaber sagsøger Toyota

Syv amerikanske forsikringsselskaber vil have Toyota til selv at påtage sig regningen for skader, som de mener skyldes pludselig acceleration.

Problemerne for Toyota er langt fra overstået. Syv forsikringsselskaber sagsøger nu bilproducenten, som de mener, bør betale for skader i forbindelse med kollisioner, der skyldes pludselig acceleration.

”Nogle af Toyotas biler og lastbiler har en defekt, som fører til pludselig, ukontrolleret acceleration i hastigheden op til 160 km. i timen eller mere,” lyder det ifølge Associated Press fra forsikringsselskaberne. De kræver 230.000 dollar i erstatning for 14 kollisioner.

Kort efter forlig

Retssagen kommer kort efter, at Toyota indgik forlig til 10 millioner dollar i forbindelse med en dødsulykke i 2009. Her blev fire person dræbt, da de kørte galt i deres Toyota af modellen Lexus. Senere blev millioner af biler trukket tilbage fra markedet.

I denne omgang er der dog ikke meget, der tyder på, at Toyota er villig til et forlig. En talskvinde udtaler til Los Angeles Times, at Toyota mener, at påstandene er helt og aldeles ubegrundede.

Mere fra FinansWatch

PFA bygger Danmarks højeste træhus

På samme måde som en Formel 1-bil agerer prøveklud for teknologi til fremtidens personbiler, skal kontorbyggeriet ”Træ” i Aarhus vise vejen frem for klimavenlige byggeløsninger, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn fra PFA. Byggeriet omfatter et træhus på 20 etager.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs