FinansWatch

Stort fald i indbetalinger til pension

Regeringens loft har medført et markant fald i pensionsindbetalingerne. 40-45 pct., vurderer Jyske Bank.

Indbetalingerne til pension er faldet stort sammenlignet med sidste år.

Det skriver dr.dk.

I Jyske Bank forventer pensionskonsulent John Hansen, at kunderne i år sætter 40 til 45 pct. færre penge ind på deres pensionsopsparing.

Ifølge ham skal årsagen findes i det loft, som regeringen i år har indført for at undgå skattetænkning. Loftet betyder, at op til 100.000 kr. er fradragsberettiget ved ratepension.

Pensionsopsparing mindre attraktivt

Billedet er det samme hos Nordea Liv og Pension. På årets sidste dage, der traditionelt er travle dage for pensionsindbetalingerne, er indbetalingerne indtil videre faldet betrageligt i forhold til sidste år, oplyser de til DR.

John Hansen undrer sig over, at regeringen gør det mindre attraktivt at spare op via ratepension, særligt når levealderen er forlænget.

"Ud fra den dialog, vi har med vores kunder, kan vi se, at der er et behov for, at kunderne sparer yderligere op, fordi de ikke har tilstrækkelig pensionsopsparing gennem de tvungne ordninger alene," siger John Hansen til dr.dk.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs