Bestyrelserne for en række pensionsselskaber er ikke i stand til at leve op til deres ansvar for selskabernes milliardformuer.

Et utvetydigt brev fra Finanstilsynet til selskaberne opfattes i pensionsbranchen som begyndelsen til en større udrensning i bestyrelseslokalerne.

I brevet skærer tilsynet det ud i pap for bestyrelsesmedlemmerne, hvilke opgaver og nøjagtigt hvilket ansvar, de påtager sig, når de sidder til højbords i bestyrelseslokalerne.

Kravene er nu så skærpede, at mange af de nuværende bestyrelsesmedlemmer umuligt kan opfylde dem, mener en bestyrelsesekspert, chefredaktør for Ugebrev for Bestyrelser Morten Langer.

Bedre tid til arbejdet

Ifølge kontorchef i Finanstilsynet Per Plougmand Bærtelsen er tilsynets henvendelse rettet mod pensionsselskaber i alle størrelser.

"Det her handler bl. a. om antallet af bestyrelsesmøder og om den tid, der er afsat til, at bestyrelsen kan varetage deres interesser på betryggende måde," siger Per Plougmand Bærtelsen.

"Det nytter altså ikke, at en bestyrelse blot mødes en time før middagen for at træffe de nødvendige beslutninger. Bestyrelserne stilles overfor en masse nye krav til deres ansvarsområder, og derfor må de være sig deres ansvar bevidst. Nogle selskaber er gode til at udarbejde det forberedende materiale til bestyrelserne, mens andre har større udfordringer med at gøre det," konkluderer han.

Inkompetente bestyrelsesmedlemmer er, mener bestyrelseseksperten Morten Langer, et problem for især pensionskasserne.

Ikke klædt på til nutiden

"Mange pensionskasser har traditionelt lagt størst vægt på, at deres bestyrelsesmedlemmer skulle være udpeget af fagbevægelsen og af arbejdsgiverne. Kompetencer er kommet i anden række," siger Morten Langer.

"Samtidig har vi set, at bestyrelserne har fået mere magt og så meget ansvar, at mange af de nuværende medlemmer simpelthen ikke er klædt på til det. I stedet nikker de blot, når direktionen fremlægger materialet. Og da man ikke kan tvinge inkompetente medlemmer ud af bestyrelseslokalerne, må man sætte tommelskruerne på for at få dem til selv at indse, at de må gå af. Som uddannet cand. polit. ville jeg selv sige nej tak til en sådan bestyrelsespost, fordi jeg ikke føler mig klædt fagligt på til opgaven," siger Morten Langer.