FinansWatch

Sampo Group stadig lun på Topdanmark

Topdanmarks største aktionær er interesseret i at købe hele butikken, hvis muligheden byder sig, fastslår formand i Sampo Group, Björn Wahlroos.

I et interview med Berlingske Business, lægger Sampo Groups formand Björn Wahlroos ikke skjul på, at man stadig er interesseret i at overtage Topdanmark, hvor man i forvejen er største aktionær.

”Vi involverer os ikke yderligere i Topdanmark, fordi vi også er konkurrenter. I stedet venter vi tålmodigt for at se, om der kommer et tidspunkt, hvor Topdanmark mener, at vi kan finde ud af noget sammen,” siger Blörn Wahlross til Berlingske Business.

Sampo Group ejer i forvejen Topdanmarks direkte konkurrent If.

Topdanmark har tidligere afvist tilnærmelserne fra Sampo Group, men ifølge Björn Wahlroos er det et spørgsmål om tid, før man er moden. Han tror nemlig grundlæggende ikke på de danske forsikringsselskabers forretningsmodel, der i høj grad er fokuseret på det hjemlige marked. Det gør et selskab som Topdanmark ekstra sårbar for store udsving i vejret, der udgør det største trussel for forsikringsselskaber.

Mens der er interesse for Topdanamrk, afviser Björn Wahlross tilgenæld Alm. Brand som et opkøbsmål.

"Alm. Brand er uinteressant. Der er for mange problemer. Det værste ligger selvfølgelig i banken - den er en katastrofe - men forsikringsdelen er faktisk heller ikke sætlig interessant," siger Björn Wahlroos til Berlingske.

Ud over at være foarmand for Sampo Group er Björn Wahlroos næstformand i Nordea og blandt Finlands rigeste personer med en personlig formue på 3,7 mia. kr.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs