FinansWatch

Tryg vil forebygge med nyt tiltag: Mobilblocker skal redde liv

Tryg introducerer nu en mobilblocker, som forhindrer bilens fører i at benytte en håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsikringskoncernen Tryg introducerer som led i sin forebyggelsesstrategi om at nedbringe skader i disse dage en mobilblocker, som forhindrer bilens fører i at benytte en håndholdt mobiltelefon under kørslen.

I første omfang testes systemet, som går under navnet Tryg Mobil, i samarbejde med en række virksomheder.

"Undersøgelser viser, at der er op til tolv gange så stor risiko for at køre galt, hvis man taster et nummer, læser eller skriver på sin mobiltelefon under kørslen. Vi håber derfor, at rigtig mange virksomheder vil hoppe med på vognen," siger Johan Kirstein Brammer, som er koncerndirektør/CCO hos Tryg.

Løsningen omfatter en lille enhed, som placeres i forruden på køretøjet, og den kommunikerer via bluetooth med en app på førerens mobiltelefon, når bilen er i bevægelse.

"Målet er at redde liv på de danske veje. Derudover forventer vi naturligvis at kunne reducere risikoen for skade på køretøjer og chauffører, som sygemeldes i en kortere eller længere periode på grund af trafikulykker," siger Johan Kirstein Brammer.

Tryg Mobil udleveres gratis til virksomheder, der har forsikret deres køretøjer i Tryg. Den primære målgruppe for initiativet er transport- og logistikvirksomheder, men Tryg ser også, at andre typer af virksomheder kan have stor gavn af løsningen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere