FinansWatch

Stærkt investeringsresultat giver positiv overraskelse hos Tryg

Landets største forsikringsselskab er kommet gennem årets første kvartal bedre end ventet.

Foto: /ritzau/Philip Davali

Tryg kom bedre ud af første kvartal af 2019 end ventet af analytikerne, hvilket særligt kan tilskrives et stærkt investeringsresultat.

Forsikringskoncernens regnskab onsdag morgen viser et nettoresultat på 757 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et gennemsnitestimat indsamlet af Tryg havde regnet med et kvartalsoverskud på 615 mio. kr. I første kvartal af 2018 blev overskuddet opgjort til 426 mio. kr.

"Vi leverer et tilfredsstillende forsikringsteknisk resultat, der er 11 pct. højere end 1. kvartal 2018 drevet af en positiv udvikling i kerneforretningen og inklusionen af Alka på trods af en betydelig stigning af storskader," udtaler koncernchef Morten Hübbe i meddelelsen.

Den store årsag til det noget højere resultat findes på investeringsresultatet, som i det nye regnskab gav et overskud på 353 mio. kr. mod blot 9 mio. kr. i samme periode sidste år.

Selve forsikringsdriften gav et overskud på 626 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 563 mio. kr. i samme periode sidste år. Analytikerne havde til sammenligning ventet et forsikringsteknisk resultat på 611 mio. kr. i kvartalet.

Combined ratio - der er et udtryk for erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne - landede på 88,0. Her var konsensus blandt analytikerne en combined ratio på netop 88,0.

Tryg har nu aftaler med 40 deletjenester: "Det går lidt langsommere end man troede"

Analytiker hæver kursmål for Tryg men fastholder salgsanbefaling 

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Rådgiver: Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark

Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark, fordi det i vid udstrækning er banker, der ejer investeringsforeningerne, mener investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen. Han ser frem til, at Finanstilsynet vil undersøge området.

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs