FinansWatch

Italiensk storbank sænker anbefaling på Tryg-aktien

I forlængelse af præsentationen af Trygs halvårsregnskab har italienske Mediobanca valgt at sænke sin anbefaling på forsikringsaktien.

Foto: /ritzau/Philip Davali

Den italienske bank Mediobanca har kigget nærmere på estimaterne for Tryg, efter det danske forsikringsselskab tirsdag offentliggjorde regnskab.

Efter gennemgangen har Mediobanca sænket anbefalingen til "underperform" fra "neutral", viser data fra Bloomberg News.

Samtidig har Mediobanca justeret kursmålet 3 kr. ned til 152 kr.

Investorerne tager sig dog ikke af den negative anbefaling, og aktien stiger 1 pct. til 156,20 kr.

Tryg kom på bundlinjen dårligere ud af andet kvartal af 2018 end ventet, men det skyldtes primært et overraskende negativt investeringsafkast. Afkastet blev minus 90 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet et overskud på 33 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Derimod kom resultatet af forsikringsdriften ud på 846 mio. kr. og skød over analytikernes estimat på 778 mio. kr. Combined ratio (udgifter i forhold til præmieindtægter, red.) landede på 81,4 mod konsensus på 82,2.

Mediobanca har også kigget nærmere på Topdanmark, der har fået hævet kursmålet til 321 kr. fra 305 kr.

Anbefalingen lyder fortsat på "neutral", viser data fra Bloomberg News. Topdanmark-aktien stiger også 1 pct. til 308,20 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

PFA-direktør forudser disruption - kig mod Wework

Spænd sikkerhedsselen, for der er store forandringer forude i markedet for ejendomsadministratorer, siger pensionsdirektør, der selv henter inspiration i internationalt kontorfællesskab. Administrator nikker genkendende og forbereder sig på efterspørgsel på en række ekstra services som tøjvask og mad hjem fra jobbet.

Nydeligt kvartalsregnskab fra Nordea

Nordea leverede i andet kvartal en bundlinje, som var godt 5 pct. bedre end forventet, og leverede stort set som forventet på de øvrige regnskabstal. Banken fastholder også forventningerne til 2018. (Opdateret)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere