FinansWatch

Topdanmark-CEO: Vejret drillede, men afløb kompenserede noget

Christian Sagild, adm. direktør i Topdanmark
Foto: Topdanmark billedarkiv

Forsikringskoncernen Topdanmark kom ud af fjerde kvartal sidste år med et nettooverskud på 278 mio. kr., hvilket var ringere end analytikernes forventninger.

Ifølge et estimat, som Ritzau Estimates har indsamlet, havde analytikerne estimeret et overskud på 319 mio. kr. i kvartalet. I samme periode af 2014 havde forsikringsselskabet et overskud på 304 mio. kr.

Koncernchef Christian Sagild er dog egentlig ganske tilfreds.

"Vi er der, hvor vi regnede med, men er ramt af flere vejrligsskader. Vi regner med 50 mio. kr., og vi fik for 140 mio. kr. for egen regning, konstaterer han, men understreger, at det jo ikke slår bunden ud af regnskabet."

Men en combined ratio på 97 i fjerde kvartal er ikke tilfredsstillende isoleret set. Stormen blev dog til en vis grad kompenseret af flere afløbsgevinster end ventet, fremhæver koncernchefen.

Selv om stormen rammer indtjeningen, er der ikke umiddelbart planer om at ændre Topdanmarks forventninger til et normalt år vejrligsmæssigt.

"170 mio. kr. er fortsat normalen for et år," siger Christian Sagild.

Det forsikringstekniske resultat af skadesforsikring landede på 188 mio. kr. i fjerde kvartal 2015 mod ventet 234 mio. kr. af analytikerne og 378 mio. kr. i fjerde kvartal året før.

Vejrligsrelaterede skader drillede. De lå 133 mio. kr. højere i fjerde kvartal 2015 end i det tilsvarende kvartal 2014.

"Det var navnlig stormen Gorm med skadeudgifter på omkring 120 mio. kr., som påvirkede de vejrligsrelaterede skader," hedder det i regnskabet.

Det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der sætter erstatningsudgifterne i forhold til præmieindtægterne (jo lavere CR jo bedre, red.), landede i kvartalet på 91,6, mens der var ventet 89,0 mod 83,6 i fjerde kvartal 2014. år.

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere