FinansWatch

Teknik bag negativt investeringsresultat hos Topdanmark

Rentefaldet i første halvår kræver flere hensættelser hos Topdanmark, og derfor landede investeringsresutlatet for andet halvår negativt mod analytikernes forventninger om et postitivt afkast.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Investerngsresultatet i Topdanmark blev et underskud på over 50 mio. kr., og det skuffede analytikerne, der havde ventet et overskud på den post på 32 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Topdanmark selv.

Renten er faldet markant i halvåret.

"Den diskonteringsfaktor som vi anvender - volatility adjustment - faldt i første kvartal fra 45 basispoint til 15 basispoint og er i andet kvartal yderligere faldet til 6 basispoint," oplyser topchefen Peter Hermann til Ritzau Finans.

Dermed opstår der tab på de henlæggelser, som Topdanmark har foretaget, da der skal hensættes mere. Det koster i første kvartal 200 mio. kr. og i andet kvartal 60 mio. kr.

"Det er en metodemæssig ændring, der har gjort, at vi har tab på investeringsresultatet," understreger Peter Hermann.

Det forsikringstekniske resultat, som Topdanmark i højere grad er herre over, viste derimod viste fremgang på mere end 100 mio. kr. i forhold til andet kvartal 2018 og var 37 mio. kr. bedre end analytikernes forventning på 402 mio. kr.

Trods fald i pensionspræmier venter Topdanmark tocifret vækst for hele året

Topdanmark-boss: Flot nøgletal ikke holdbart i længden

Topdanmark forbedrer bundlinje trods svag udvikling i præmier

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere