FinansWatch

Topdanmark: Måske lille pres på genforsikringspris

På trods af, at Topdanmark i årets første ni måneder har trukket alvorligt på sine genforsikring, vurderer administrerende direktør Christian Sagild ikke, at omkostningerne til genforsikring vil stige betydeligt.

I årets første ni måneder har Topdanmark haft udgifter på 90 mio. kr. til branden i KB-Hallen og på 660 mio. kr. til skybruddet, der ramte København i sommer. Genforsikringen gør dog, at Topdanmark kun dækker 25 mio. kr. af førstnævnte og 50 mio. kr. af sidstnævnte.

"Vi står ikke lige foran at skulle genforhandle stormkontrakten, men det kan godt være, at der kommer et lille pres på priserne. Men omvendt må man sige, at begivenheden i København er uhyre sjælden. Det er i vores optik så sjældent, at der går mere end 100 år mellem de indtræffer," siger Christian Sagild til Ritzau Finans.

Regnskab: Topdanmark nedjusterer 

Derfor indregner Topdanmark ikke en større prisstigning på genforsikringen. Den forhøjede prævalens af skybrud ventes heller ikke at sende prisen på genforsikringerne i vejret.

"Vi har fået masser af skybrud både før og efter det store, men de koster ikke ret meget. Det var helt specielt i juli, for mængderne af vand var enorme, og så ramte det med nærmest kirurgisk nøjagtighed ned over København, hvor der er meget tæt befolket. Vi en lang række skybrud, der ikke har en stor effekt, fordi de rammer en mark. Så vores forventning er ikke, at prisen på genforsikring vil stige," siger Christian Sagild.

Han understreger samtidig, at Topdanmark har opfordret sine kunder til at begrænser risikoen for skader ved skybrud, hvilket gerne skulle mindske omkostningerne, hvis der skulle komme et nyt skybrud i København.

/Ritzau Finans/

Mere fra FinansWatch

Lars Rohdes svanesang: Banker skal være forsigtige med udbytte

De danske banker bør passe på med at udbetale udbytte og lave aktietilbagekøb, opfordrer Nationalbank-direktør Lars Rohde på sit sidste årsmøde i interesseorganisationen Finans Danmark. Med udsigt til højere tab skal bankerne sikre et robust kapitalgrundlag.

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs