FinansWatch

Sampo løfter sløret for Topdanmark-indtjening

Sampo Group, der gennem sit forsikringsselskab IF ejer godt 20 pct. af aktierne i Topdanmark, afslører i sit halvårsregnskab sin andel af indtjeningen i Topdanmark.

Samlet set tjente Sampo Group i sin skadesforsikringsdel 200 mio. euro før skat i andet kvartal.

- Topdanmark blev konsolideret som et associeret selskab den 16. maj og øgede overskuddet med 3 mio. euro, tilføjer Sampo Group i den forbindelse.

Siden årsskiftet har Sampo/IF øget ejerandelen i Topdanmark fra 11,7 pct. til 22,75 pct. ved udgangen af første halvår. Sampo ejer ligeledes godt 21 pct. af Nordea, og Sampos del af Nordeas nettooverskud for andet kvartal er opgjort til 142 mio. euro.

Hele Sampo-gruppen opnåede for andet kvartal et overskud før skat på 369 mio. euro, hvilket var en spids over markedets forventninger, der ifølge SME Direkt lød på 359 mio. euro.

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs