FinansWatch

Finanstilsynet giver Sampension påtale

Der fulgte en påtale med, da Finanstilsynet som ventet meddelte, at det ikke er i strid med reglerne for god skik, at Sampension har afskaffet sin ydelsesgaranti.

Helt som ventet offentliggjorde Finanstilsynet mandag beslutningen om, at det ikke var en overtrædelse af god-skik-reglerne, da Sampension tidligere i år afskaffede ydelsesgarantien på sine pensionsaftaler.

Sampension har dog samtidig fået en påtale for, at selskabet ikke har oplyst sine kunder godt nok om, at ydelsesgarantien kan ændres eller afskaffes.

Selskabet har desuden fået påbud om ”at informere hver enkelt kunde om de alternativer Sampension havde for at leve op til kapitalkravene, og om hvilke konsekvenser de enkelte alternativer ville have haft for pensionskassens kunder. ”

Sampensions kontroversielle beslutning har skabt heftig debat i pensionsbranchen, men med Finanstilsynets beslutning er der lagt op til, at flere pensionsselskaber kan følge i hælene på Sampension og afskaffe deres garantier.

”Finanstilsynet vurderer i afgørelsen, at forsikringstagerne generelt ikke bliver stillet økonomisk ringere i forbindelse med Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantierne. Finanstilsynet har i den forbindelse lagt til grund, at det kan være nødvendigt at nedsætte forsikringsydelserne, hvis der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler til at dække hensættelserne til pensionsforpligtelserne,” lyder det i en pressemeddelelse fra Finanstilsynet, der fortsætter:

”Det er endvidere en forudsætning for afgørelsen, at Sampension fremover vil tilrettelægge investeringsstrategien på en måde, så der opnås størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales.”

Finanstilsynets beslutning var ventet, da den følger tilsynets indstilling til Virksomhedsrådet. Alligevel vækker den glæde hos Sampension.

"Jeg er meget tilfreds med denne afgørelse," udtaler Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension, i en kommentar til afgørelsen. "Der er nu sat et punktum i sagen og vi kan komme videre," lyder det. Han understreger samtidig, at Sampension vil følge Finanstilsynets krav om at tilrettelægge investeringsstrategien således, at der opnås størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales, og tilføjer, at det er i overenstemmelse med Sampensions aftale med aftaleparterne.

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs