FinansWatch

Flere i arbejde løfter indbetalinger hos Pensiondanmark

Sidste år blev Pensiondanmarks investeringsafkast på omkring 7 mia. kr. før skat. Medlemmerne fik forrentet deres opsparing med mellem 3 pct. og 5,2 pct. før skat.

Foto: Mik Eskestad/Polfoto/Arkiv

Den stigende beskæftigelse kan ses på indbetalingerne hos Pensiondanmark. Her steg de løbende indbetalinger med 6 pct. til 10,8 mia. kr., mens antallet af medlemmer voksede med over 20.000 til 684.000, viser pensionskassens regnskab for 2015.

"Når flere får et job, vil det afspejles i pensionsindbetalingerne. Det ser vi også her, hvor det mærkbare løft i de løbende indbetalinger og i antallet af medlemmer - herunder også med bidrag - vidner om, at der er vækst i beskæftigelsen i brancher med pensionsordning i Pensiondanmark. Det er glædeligt," siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, Pensiondanmark, i forbindelse med regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen.

Sidste år blev Pensiondanmarks investeringsafkast på omkring 7 mia. kr. før skat. Medlemmerne fik forrentet deres opsparing med mellem 3 pct. og 5,2 pct. før skat.

"2015 var et turbulent år særligt på de børsnoterede markeder. I det lys er vi tilfredse med årets investeringsafkast, som betyder, at vi siden finanskrisen i 2008 har kunnet give medlemmerne et afkast på deres opsparing på mellem 67 og 76 pct.," siger Torben Möger Pedersen.

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere