FinansWatch

PKA skyder 4,2 millarder i ny fase i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen har netop modtaget sit hidtil største lånetilsagn fra PKA, der bruger investeringen som risikospredning. Det skriver Børsen. 

Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA. | Foto: PR

Med yderligere 4,2 mia. kr. fra PKA er finansieringen til udviklingen af Carlsberg Byens hidtil største etape på mere end 200.000 kvm på plads. Pengene skal blandt andet finansiere byggeriet af fire til fem tårnhuse med boliger, kontorer, forretninger, restauranter og caféer, mens historiske bygninger skal restaureres, så de  kan benyttes til kulturaktiviteter. Det skriver Børsen.

Carlsberg Byen samarbejder i forvejen med PKA om de igangværende byggerier. Og med det nye tilsagn står Carlsberg Byen til at stå færdig i 2024.

"Byggeriet og salget af den første etape går meget fint, og vi har stor tiltro til, at Carlsberg Byen fortsætter den gode udvikling. Derfor giver vi nu en ny finansieringsramme til den næste byggefase, så det historiske område kan fortsætte udviklingen til et dynamisk bykvarter til gavn for beboerne og København," siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA til Børsen.

Han fortæller, at finansieringsaftalen er en attraktiv måde for PKA at sikre risikospredning, samtidig med at der er stor sikkerhed knyttet til lånet.

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs