FinansWatch

Medie: Kapitalfond betalte skiferie for PKA-direktør

Peter Damgaard Jensen, der er direktør i pensionskassen PKA, har gennem 10 år været på flere skiture i den franske by Chamonix. Turene var arrangeret af kapitalfonden Triton, som også betalte en del af udgifterne.

Foto: Charlotte De La Fuente

I løbet af de seneste 10 år har Peter Damgaard Jensen, som er direktør i pensionkassen PKA, flere gange været inviteret på skitur i den franske by Chamonix af kapitalfonden Triton, fortæller DR Nyheder.

Direktøren og hans hustru har fået liftkort, hotelovernatninger, middage og flere drinksarrangementer betalt af Triton, som PKA i øvrigt har investeret i ad flere omgange i samme periode. Peter Damgaard Jensen har ikke selv ønsket at kommentere sagen, men Bent Hansen, der er bestyrelsesformand i PKA, fortæller, at han flere gange har godkendt turene, fordi bestyrelsen opfatter turene som værende faglige arrangementer. Han mener desuden, at det ville være mærkeligt, hvis PKA insisterede på selv at betale.

"Når vi er med i Triton, er vi en del af det setup, den fond laver. Vi er en lille spiller og spiller på den samme bane som de andre spillere fra de andre lande. Det ville være mærkværdigt at lave særregler for PKA, som ikke gælder i andre lande som Sverige, Norge og Holland," siger han til DR.

Rejserne møder dog kritik. Flere af PKA's delegerede undrer sig over, hvorfor Peter Damgaard Jensen skal deltage i turene, og organisationen Transparencys formand i Danmark, Knut Gotfredsen, kalder det 'overdrevet og utilbørligt med en gave i den størrelsesorden'.

Mere fra FinansWatch

Bankerne trækker sig mere og mere fra drilling og olie

For selskaber som Odfjell Drilling er det blevet en krævende opgave at overtale bankerne til at komme med ny finansiering. Bankerne fortsætter med at trække sig fra oliesegmentet, da "mange selskaber fortsat er i en udfordrende situation," siger Nordea-chef.

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs