FinansWatch

Velliv udvider direktionen med kommerciel direktør

Direktionen i pensionsselskabet Velliv udvides nu fra to til tre.

Morten Møller | Foto: Nordea Liv & Pension

Kommerciel direktør i pensionsselskabet Velliv, Morten Møller, indtræder fra 1. marts i direktionen.

Det oplyser selskabet, der tidligere hed Nordea Liv & Pension, i en meddelelse til FinansWatch.

Morten Møller, der har været ansat i Velliv siden 2014, fortsat have ansvaret for salg, kundeservice, forretningsudvikling, digital udvikling samt kommunikation og marketing.

"Udnævnelsen af Morten er et naturligt led i selskabets skifte fra et rent kommercielt selskab til et forenings- og kundeejet selskab. Morten har en central rolle i gennemførelsen af de fastlagte strategiplaner, der er afgørende for selskabets udvikling, hvor vi fortsat har ambitiøse mål," udtaler adm. direktør Steen Michael Erichsen.

"Med Morten ombord får vi en stærk kunde- og relationsorienteret repræsentant i Vellivs direktion. Morten er meget vellidt blandt vores kunder og har en stor andel i selskabets betydelige vækst over de seneste tre år. Mortens fortsatte arbejde med at udvikle vores kundekoncepter i bredeste forstand og ikke mindst den personlige rådgivning og digitale innovation yderligere vil styrke kundetilfredsheden og kundeloyaliteten i årene fremover," fortsætter han.

Direktionen i Velliv består herefter af adm. direktør Steen Michael Erichsen, finansdirektør Gitte Aggerholm og nu altså også kommerciel direktør Morten Møller. 

Morten Møller har tidligere haft ledende stillinger i Danica Pension, herunder som vicedirektør, regionsdirektør og salgschef.

Hovedpersonen selv er ikke overraskende glad for forfremmelsen:

"Jeg er glad for at være en del af et pensionsselskab, der både prioriterer menneskelige relationer og stærke leverancer til vores kunder. Det handler om tre kilder til afkast og relevante forsikringer til vores kunder, som følger med tiden og er tilpasset løbende lovgivning/reformer. Selvom vi lever i en digital tidsalder, viser vores undersøgelser, at kunderne i høj grad – unge som ældre – kvinder som mænd – efterspørger personlig rådgivning, når det handler om pension. Derfor ansætter vi i øjeblikket mange nye medarbejdere til at servicere og rådgive vores kunder. Det skal gå hånd i hånd med fortsat at udvikle de rigtige digitale værktøjer og koncepter, så vi er relevante for alle ca. 340.000 kunder," lyder det fra blandt andet fra Morten Møller

Han har en bankuddannelse og er exam. assurandør fra Forsikringsakademiet. Desuden har han blandt andet gennemført lederuddannelser fra London Business School og Stanford University.

Velliv hyrer 30 nye privatrådgivere

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs