FinansWatch

Pensionskasse bekræfter: Kontaktet af interesseret køber af Parken

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har været i dialog med interesseret køber af Parken, bekræfter adm. direktør Dorrit Vanglo, efter Parken selv har afvist at selskabet har haft kontakt med mulige købere.

Dorrit Vanglo, adm. direktør i LD Foto: PR

LD, der er største aktionær i Parken Sport & Entertainment, bekræfter over for Berlingske Business, at det har været i kontant med nogen, som er interesseret i at købe underholdningskoncernen.

"Jeg kan bekræfte, at vi har været i kontakt med nogen, som er interesseret i at købe Parken, men vi har ikke indgået en endelig aftale med dem," siger LD's direktør, Dorrit Vanglo, til Berlingske Business.

LD ejer knap 30 pct. af aktierne i Parken.

Dorrit Vanglo fortæller, at kontakten har været med Redstone, der rådgiver den amerikanske investeringsfond Fortress.

Det er netop Fortress og Redstone, som mediet Insidebusiness allerførst beskrev som involveret i den investorgruppe, som er interesseret i at købe Parken og på vej med et købstilbud til Parkens bestyrelse i denne uge.

Mediet skrev endvidere at investorernes plan var en pris på 105-120 kr. per aktie i Parken, hvilket LD skulle se positivt på. Det svarer til en samlet pris på Parken på 1-1,2 mia. kr.

Investorgruppens plan skulle angiveligt være at sælge aktiviteter fra, herunder badelandet Lalandia og kontorejendommene på Østerbro, for i stedet at koncentrere sig om FC København og nationalarenaen Parken.

Fortress styres blandt andet af rigmanden Wes Edens, der i sommer købte sig ind i Aston Villa.

Parken oplyste efter skriverierne hos Insidebusiness tirsdag, at det ikke har været i dialog med nogen udenlandske investorgrupper.

Aktien i Parken ligger tirsdag ved 11.30-tiden 21 pct. højere i 99,80, efter at den allerede fra åbningen tirsdag morgen bragede i vejret på baggrund af historien fra Insidebusiness.

Parken efter opkøbsrygter: Er ikke blevet præsenteret for noget købstilbud

LD sparer 30 pct. på administration efter nyt udbud

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere