FinansWatch

Codan leder efter bred vækst

Nicherne er ikke det mest interessante sted for Codan at lede efter vækst, fortæller selskabets finansdirektør. Han mener, at selskabet skal kigge bredere på de muligheder, der er.

De traditionelle forsikringer giver ikke meget vækst på toplinjen i de danske forsikringsselskaber, og derfor må selskaberne tænke anderledes, hvis de vil vokse.

Både Tryg og Topdanmark har givet udtryk for, at de ser potentiale i vækst i nicheforsikringer. Senest har Topdanmark eksempelvis lanceret en shitstormforsikring, som skal hjælpe mindre og mellemstore virksomheder, hvis de bliver udsat for hård kritik på internettet.

Codan seneste satsning er dog ikke ligefrem en niche. Her har man planer om at få 6.000 nye erhvervskunder i segmentet for små og mellemstore virksomheder i de kommende tre år. Finansdirektør Stig Pastwa fortæller da også til FinansWatch, at selskabet hellere vil kigge efter bred vækst end at gå ned i nicherne.

"Jeg tror, man skal passe på med at lave sig drive med af umiddelbare tendenser og så lave en strategi ud fra dem. Vi vil prøve at se bredere på, hvor forretningsmulighederne er for os, og hvor vi kan skabe værdi for kunderne," siger han.

Her peger han på tiltagene, der skal få de små og mellemstore virksomheder til at tegne forsikring hos Codan som et eksempel på den mere brede satsning.

"Vi mener, at vi kan tilføre værdi til de små og mellemstore virksomheder, og at vi kan skabe en sikkerhed for dem. Samtidig forventer vi også at kunne drive en forretning på det område," siger han.

Codan har i dag 30.000 små og mellemstore virksomheder som kunder.

Codan vil have 6000 flere erhvervskunder

Forsiden lige nu

PFA sælger stort domicil i Esbjerg

Pensionsselskabet PFA sælger domicil på 5800 kvm til velhaveren Erik Bank Lauridsen i millionhandel. Ejendommen skal laves om til moderne boliger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere