FinansWatch

Ny analyse ser attraktiv prissætning i Alm. Brand

Alm. Brand, som netop har sagt farvel til sin mangeårige direktør, får positive ord med på vejen i en ny analyse af SEB.

Foto: Tidsvilde Stine/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix

Prissætningen af Alm. Brand er attraktiv. Det vurderer SEB i en analyse, der er dateret til tirsdag.

"Ved første øjekast var tredje kvartal en klar skuffelse, men det underliggende resultat var som ventet," skriver finanshuset.

SEB noterer sig, at en update af forretningen er lovet senest i forbindelse med årsregnskabet, og at den nye topchef forhåbentlig vil se med friske øjne på udfordringerne i bankdelen.

Eventuelle ændringer i forbindelse med opdateringen vil sandsynligvis præsentere noget positivt, og et salg af bankdelen vurderer SEB ikke som urealistisk længere.

SEB noterer sig dog, at den midlertidig topchef har sagt, at banken fortsat er et kerneområde for Alm. Brand.

Kursmålet løftes i analysen med 2 kr. til 69 kr., og anbefalingen er "køb".

Alm. Brand-aktien koster torsdag middag 54,25 kr.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere