FinansWatch

Alm Brand-optur overrasker analytiker

Alm. Brands opjustering er tegn på en noget bedre udvikling end Sydbanks Nicolaj Jeppesen havde forventet.

Opjusteringen af resultatforventningerne hos Alm. Brand kommer som en stor overraskelse, og samtidig er det ikke gået værre i bankdelen, end nogle på forhånd havde frygtet. Det vurderer forsikringsanalytiker Nicolaj Jeppesen fra Sydbank.

"De går ud og overrasker markant ved at opjustere forventningerne til hele året. Det er en stærkere udvikling i skade- og livsforsikringsdelen, der gør, at Alm. Brand kan opjustere her efter tredje kvartal," siger Nicolaj Jeppesen til Ritzau Finans.

Alm. Brand opjusterer forventningerne til koncernens resultat i 2011 med 50 mio. kr. til 325 mio. kr. før skat samt tab og nedskrivninger i banken. I skadesforretningen venter Alm. Brand nu et resultat på 410 mio. kr. mod tidligere 380 mio. kr., og inden for Liv ventes nu et overskud på 110 mio. kr. mod tidligere 90 mio. kr., mens bankforretningen stadig ventes at få et underskud på 155 mio. kr.

"Både vi og markedet har længe været positivt stillet i forhold til deres forsikringsdrift, hvor de gør det rigtigt godt, men jeg havde ikke forventet, at de ville kunne gå ud og opjustere forventningerne efter et kvartal, som vi har haft her. Det er gode takter fra Alm. Brand fra deres forsikringsdel," siger Nicolaj Jeppesen.

Bankforretningen har igennem længere tid været en tung klods om benet på Alm. Brand. Og det er det fortsat. Banken skuffer dog ikke mere, end hvad Alm. Brand havde stillet markedet i udsigt, som analytikeren udtrykker det.

"jeg tror, at mange i markedet havde frygtet noget værre fra banken, og at man måske var nødt til at tage større nedskrivninger, end man gjorde. Det er svært at sige, at det er en positiv udvikling for en bank, der ikke klarer sig så godt, men det er trods alt mere positivt, end vi havde forventet. At aktien stiger 12 pct. på regnskabet, tror jeg også er et udtryk for et lettelsens suk," siger Nicolaj Jeppesen.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Lars Rohdes svanesang: Banker skal være forsigtige med udbytte

De danske banker bør passe på med at udbetale udbytte og lave aktietilbagekøb, opfordrer Nationalbank-direktør Lars Rohde på sit sidste årsmøde i interesseorganisationen Finans Danmark. Med udsigt til højere tab skal bankerne sikre et robust kapitalgrundlag.

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs