FinansWatch

Erhvervsminister glæder sig over ATP's accept af prisfald i lufthavne

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er godt tilfreds med, at den nye medejer i Københavns Lufthavne, ATP, er med på, at der kommer øget regulering, der alt andet lige vil sænke priserne og udbyttet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Det glæder erhvervminister Brian Mikkelsen (K), at Københavns Lufthavnes nye delejer, ATP, er indforståede med, at regulering vil presse billetpriserne i lufthavnen ned. Det skriver Børsen.

Christian Hyldahl, direktør i ATP, udtalte i går blandt andet til FinansWatch, at han godt er klar over, at politikerne i øjeblikket kigger på, hvordan lufthavnen skal reguleres, og at købet af knap halvdelen af den australske kapitalfond Macquaries andel af lufthavnen er gjort med den viden in mente.

"Jeg hører, at ATP's direktør siger, at de godt ved, at lufthavnen ikke er en guldkalv man køber, men at det er en langsigtet investering. Så det bliver et andet udbytteforhold i fremtiden, fordi der nu skal investeres i lufthavnen," siger Brian Mikkelsen til Børsen.

I dag reguleres Københavns Lufthavne således, at hvis overskuddet fra parkeringspladser og butikker overstiger 8 pct., skal mellem 10 og 50 pct. af overskuddet sendes til den del af butikken, som påvirker luftfartsselskaberne. Ifølge regeringen skal det frem over være 30 til 50 pct. af overskuddet over 8 pct., der skal geninvesteres.

Staten ejer selv 39 pct. af Københavns Lufthavne.

ATP på udkig efter flere danske infrastrukturinvesteringer

ATP køber australiere ud af Københavns Lufthavne

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere