FinansWatch

Medie: Kunderne strømmer til ATP's britiske pensionsselskab

Den danske pensionsgigant har dog fortsat røde tal på bundlinjen i det hastigt voksende britiske forretningseventyr.

Foto: CARSTEN BUNDGAARD

ATP's britiske datterselskab Now Pensions har fået over 650.000 britiske pensionsopsparere ind i folden inden for den seneste fem år. Det skriver Børsen.

Det store danske pensionsselskab gik ind på det britiske marked på baggrund af en større pensionsreform i Storbritannien, der ifølge Børsen har gjort det obligatorisk for 1,3 mio. virksomheder at oprette en pensionsordning for deres medlemmer. Men til trods for den store tilstrømning af kunder er der fortsat røde tal på bundlinjen i ATPs britiske satsning.

Over for Børsen oplyser ATP, at selskabet regner med at lave driftsoverskud inden for tidsrummet 2017-2019. Investeringen skal dog ses med de helt lange briller, fortæller adm. direktør, Carsten Stendevad, til Børsen.

"Det er en langsigtet venture-investering. Vi har selvfølgelig foretaget den med henblik på at få et afkast, og det forløber planmæssigt, men det er simpelthen for tidligt at sige, hvad vi kommer til at tjene," siger Carsten Stendevad til Børsen.

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs