
Lizette Risgaard, formand i LO og næstformand i ATP, har respekt for Christian Hyldahls beslutning om at forlade sin stilling som topchef i pensionskassen efter hård politisk kritik.
Det siger hun i et interview med Børsen, som den seneste uge har afsløret, at Christian Hyldahl var leder for en afdeling i Nordea, som spekulerede i at købe aktier med henblik på refusion af udbytteskat fra 2006 til 2008.
Så sent som fredag udtalte Lizette Risgaard, at hun bakkede op om Christian Hyldahl. Alligevel mener hun, at han mandag har truffet den rigtige beslutningen ved at gå kort inden, at bestyrelsen skulle drøfte hans fremtid på et ekstraordinært møde.
"Christian Hyldahl har vidst, at der kom yderligere sager, og der har han så valgt at trække sig, og jeg synes, det er rigtig fornuftigt," siger Lizette Risgaard til Børsen.
Christian Hyldahl opsiger sin stilling i ATP
Formand om topchefs opsigelse: "Han har sagt op i stor respekt for ATP"