FinansWatch

Moody's: ATP-køb er positivt for kreditvurdering

Hvis ATP får lov til at blive hovedaktionær i FIH Erhvervsbank, vil det få en god effekt på bankens kredit-rating, vurderer Moody's.

Hvis det store danske pensionsselskab ATP får lov til at blive hovedaktionær i FIH Erhvervsbank, vil det få en god effekt på bankens kredit-rating. Det vurderer en senioranalytiker hos kreditvurderingsinstituttet Moody's ifølge Bloomberg News.

I øjeblikket arbejdes der på en lov, der skal gøre det muligt for ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) at drive banker, pensions- og forsikringsselskaber samt realkreditinstitutter gennem datterselskaber.

Hvis loven går igennem, kan ATP dermed skyde flere penge i FIH Erhvervsbank, hvor ATP allerede ejer knap halvdelen af den samlede aktiekapital.

ATP overtog sammen med PFA, Folksam og C.P. Dyvig & Co. alle aktier i FIH Erhvervsbank ved årets begyndelse.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs