ATP kan ændre den danske pensionssektor

Hele det danske pensionsmarked kan blive ændret til gavn for kunderne, hvis ATP benytter sine nye beføjelser til at gå ind på det private marked.
AF PETER NYHOLM, peter.nyholm@jp.dk

Hele finanssektorens korps af nålestribede lobbyister er på overarbejde i disse dage. Det handler om at påvirke politikere og lovgivere, så et af pensionssektorens værste mareridt ikke bliver en realitet.

For landets pensionskasser kan nemlig risikere at se deres i forvejen pressede forretning blive fuldstændig udraderet af ATP , der kan bruge sine stordriftsfordele til at give danskerne langt billigere pensioner, end de kommercielle pensionsselskaber kan.

Kernen i sagen er et ikke offentliggjort lovforslag, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af. Lovforslaget, der er på vej gennem ministerierne, giver frie hænder til pensionsgiganten ATP og lillebroderen Lønmodtagernes Dyrtidsfond til at drive finansiel virksomhed som enten pensionsselskab, bank eller forsikringsselskab.

Markedsføring og service

For forbrugerne kan forslaget være den frelsende ridder på den hvide hest, der kan sikre, at der er betydeligt flere penge på kontoen, når pensionsdatoen oprinder, hvis ATP altså benytter den nye hjemmel til at gå ind på det kommercielle marked for pensioner.

Øget konkurrence i finanssektoren står da også på regeringens dagsorden, ligesom øget opsparing til pensionen også diskuteres i disse år. For selv om de færreste har skænket omkostningerne på pensionsopsparingen en tanke, taler vi faktisk om rigtigt mange penge.

Hvis det f. eks. koster én pct. af indeståendet om året i omkostninger at have sin opsparing stående i et pensionsselskab, bliver det let til mange hundrede tusinde kroner over en trediveårig periode.

Lavere omkostninger

Til sammenligning er ATP i stand til at servicere hele Danmarks befolknings opkrævede ATP -penge med et omkostningsniveau på omkring 0,1 pct. ud fra den meget simple model, som pensionsselskabet bruger i dag. Men skal ATP konkurrere på almindelige vilkår, er der også brug for markedsføring, komplicerede produkter og mere service til kunderne.

Ifølge aktuar Jørgen Svendsen fra Olympic Pension, kan man f. eks. forestille, at ATP kan levere et omkostningsniveau på 0,3 pct. om året i direkte konkurrence med de andre selskaber. Men det er også billigt nok til, at det kan vende op og ned på hele det danske pensionsmarked:

»Der er ingen tvivl om, at de 35 pensionskasser i Danmark koster alt for meget at drive. Hvis der f. eks. kun var fire eller fem, kunne de alle konkurrere med ATP , der som bekendt ikke skal tjene noget i modsætning til en kommerciel virksomhed,« siger Jørgen Svendsen, der mener, at kunderne vil være de store vindere, hvis der ikke bliver brugt et ukendt årligt milliardbeløb på omkostninger i små og driftsmæssigt dyre pensionsselskaber.

Handler om hoveder

For i sidste ende handler alt om, hvor mange hoveder et pensionsselskab kan dele sine omkostninger til løn, hovedsæde, systemer og markedsføring ud på. Og her er ATP 's setup helt i særklasse:

»ATP har jo en voldsom konkurrencekraft med 500 mia. kr. sparet op. Uanset om man dividerer med antal milliarder eller med antal kunder, ligger ATP langt lavere end konkurrenterne målt på nøgletal,« forklarer Jørgen Svendsen.

Omkostninger afgørende

Det vil være særdeles sundt for det danske pensionsmarked at få øget fokus på omkostningerne, bekræfter Kim Valentin, direktør og privatøkonomisk ekspert fra Finanshuset i Fredensborg:

»ATP er en effektivt drevet virksomhed, der kan være med til at øge konkurrencen og sætte fokus på sænkning af omkostningerne. I dag konkurrerer pensionsselskaberne meget på afkastet, men det er ofte mere eller mindre tilfældigt, hvem der er gode til at skabe afkast, hvorimod omkostningerne er afgørende for det endelige afkast.«

Ifølge Kim Valentin er netop omkostningerne på pensioner i dag en jungle:

»Ud af ti ved kun én, hvad de betaler i omkostninger på deres pension, så det er stadigvæk en jungle. Og pensionsindustrien har i alt for mange år drevet en god forretning på at gemme deres omkostninger.«

Modstand i branchen

Forsikring og Pensions direktør Per Bremer Rasmussen er - ikke overraskende - meget imod at gøre ATP til en spiller på det kommercielle pensionsmarked:

»Vi synes, at det er en dårlig idé. Det er fint med konkurrence fra ind-og udland, men det skal ske på lige vilkår, og ATP er en offentlig virksomhed, som lever af tvangsudskrevne midler. Det giver en kæmpe konkurrencefordel i forhold til både arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, hvor selskaberne skal ud og hverve kunderne selv.«

Men kan det ikke være så stor fordel for forbrugerne, at det er det værd?

»Det kan man sige, men det er også et argument for at gøre alle virksomheder til statsvirksomheder, så der kun er én udbyder, og så alle skal handle samme sted. Vi har set prøver på den slags andre steder i verden, og det har ikke virket umiddelbart attraktivt, for det svarer jo til at lave en statslig leverpostejsfabrik, hvor alle skal handle. Det vil sikkert også være billigere på mange måder.«.

Rohde: Vi bliver bare ligestillet med andre

ATP kan ryste pensionsmarked

Fakta: Det magtfulde pensionsselskab

  • ATP , der betragtes som et af de mest magtfulde organer i dansk erhvervsliv på grund af sine utallige aktieposter, styres af et repræsentantskab med medlemmer udpeget af bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og LO.
  • Med 4,6 mio. kunder er ATP den største pensionsordning i Danmark.
  • NATP Livslang Pension er en pension, der varer hele livet.
  • Man betaler selv en tredjedel, og arbejdsgiveren betaler to tredjedele i ATP -bidrag.
  • ATP Livslang Pension indeholder et engangsbeløb ved død på 50.000 kr. til ægtefælle, samlever og børn.
  • Det koster 42 kr. pr. kunde om året at administrere ATP .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også