FinansWatch

Pensionsselskab jagter afkast ved at bygge plejehjem

AP Pension går nu ind i ældrepleje som en del af pensionskassens investeringer i alternativer. Det skriver erhvervsmediet Finans.

Peter Olsson, adm. direktør for AP Ejendomme. | Foto: Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup

Ældreboliger har været et satsningsområde for pensionsselskaberne. Men nu når AP Pension ind i ældrepleje. Pensionsselskabet har indledt et samarbejdet med Danske Diakonhjem om at bygge og drive friplejehjem. De tre første aftaler er på plads med kommuner og flere er på vej. Det skriver Finans.

"Vi har store forventninger til samarbejdet. Der er stor efterspørgsel på plejehjemspladser i kommunerne, og vi har udsigt til et afkast, der matcher vores krav til den type investeringer med en lang kontrakt og en stabil samarbejdspartner," siger adm. direktør Peter Olsson for AP Ejendomme, der kommer til at stå for byggeri og ejendomsdrift.

Foreløbig er der planlagt friplejehjem med samlet godt 200 pladser i Horsens, Nørager og Haderslev. I Horsens og Haderslev vil der også komme ældreresorts med adgang til plejehjemmets faciliteter som restaurant, spa og fitness.

Også PFA Pension, PKA og Pensiondanmark er i gang at opføre ældreboliger. PFA vil snart begynde at opføre servicerede ældreboliger, hvor brugerne kan tilkøbe pleje og service. På sigt vil PFA også bygge plejehjem.

Global seniorbolig-specialist: Danmark er fem år bagud i forhold til Kina 

Pensionsselskab skyder flere millioner i seniorboliger – denne gang i det jyske 

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs