FinansWatch

Forsikringsselskaber scorer på færre indbrud

Antallet af indbrud og dermed også erstatningerne er faldet drastisk. Men kun et af de fire store forsikringsselskaber har sænket prisen på indbo.

Brian Wahl Olsen, skadesdirektør i Alm. Brand.

Antallet af indbrud er ifølge tal fra Danmarks Statistik faldet med knap 30 pct. siden 2011. Det har lunet hos forsikringsselskaberne. Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er indtægterne på familieforsikring, som blandt andet dækker indbrud, steget fra 4,5 mia. kr. i 2011 til 4,9 mia. kr. i 2015. I samme periode er bruttoerstatningerne faldet fra 4,8 til 3,4 mia. kr. Det skriver Børsen.

Hverken Alm. Brand, Tryg eller Codan har dog valgt at foretage større prisændringer de sidste år. Hos Alm. Brand forklarer skadesdirektør Brian Wahl Olsen, at det skyldes, at der er to modsat rettede effekter, der rammer erstatningsudgifterne.

"Vi er hele tiden opmærksomme på at stille den rigtige pris, men der er to ting, som kører i hver sin retning. Det ene er indbrud, der falder, og det andet er vejrlige skader, som stiger," siger han til Børsen.

Topdanmark har som det eneste af de fire store forsikringsselskaber valgt at sætte prisen på indboforsikring ned. Sidste år sænkede selskabet prisen med 8 pct. Ifølge kommunikationschef Jens Langergaard har Topdanmark ikke aktuelle planer om at sænke prisen yderligere, men vil genoverveje prisen, hvis erstatningsudgifterne fortsætter ned.

Forsikringsselskaber nyder godt af lavere genforsikringspriser

Trygs kloakmestrer skal vende skadestrend

Forsiden lige nu

Forslag om loft på kviklån skudt ned i Folketinget

Et forslag fra SF om et omkostningsloft på kviklån står ikke til at blive til virkelighed. For selv om flere af Folketingets partier anerkender udfordringen med himmelhøje kviklånsrenter, så var det under tirsdagens førstebehandling af forslaget småt med opbakningen.

PFA satser over halv milliard på Amager-projekt

Pensionsselskabet køber industrivirksomheds ejendomme og forbereder bolig- og kontorplaner, selvom lokalplan ikke er på plads. Selv hvis det glipper, kommer vi ikke til at gå tomhændede fra investeringen, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til EjendomsWatch. Datterselskab i Thylander Gruppen er med som udvikler.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere