FinansWatch

Codan og Arbejdernes Landsbank indgår samarbejde

En satsning på små og mellemstore erhvervskunder har fået Codan og Arbejdernes Landsbank til at indgå en samarbejdsaftale.

Monica Diaz, der er direktør for Mindre Erhverv i Codan, har fået til opgave at hive 6.000 nye kunder i hus. | Foto: PR

Arbejdernes Landsbank har omtrent 11.000 erhvervskunder, der fremover kan få forsikringer fra Codan. De to selskaber har nemlig indgået et samarbejde, oplyser de i en pressemeddelelse.

"Vi ønsker, at vores kunder bliver sikret bedst muligt, og her har vi vurderet, at Codans erhvervsforretning med sin erfaring og ekspertise i forhold til små og mellemstore kunder var det rigtige match for os," siger Kåre S. M. Breinholt, der er erhvervsdirektør i Arbejdernes Landsbank, i pressemeddelelsen.

Hos Codan ser man samarbejdet som en muligheden for at styrke sin position blandt små og mellemstore virksomheder.

"Vi ser et stort potentiale, fordi vi ved, at Arbejdernes Landsbank i forvejen har en god rådgivende dialog med kunderne - som forsikring vil være en naturlig forlængelse af," siger Monica Diaz, der er direktør for Mindre Erhverv hos Codan, i pressemeddelelsen.

Codan har tidligere på året meldt ud, at selskabet har en ambition om at få flere af de små og mellemstore virksomheder som kunder. Monica Diaz fortalte i februar til FinansWatch, at Codan gerne vil have 6.000 nye erhvervskunder.

Mere fra FinansWatch

Nets vil sælge MitID og NemID

Nets vil være europamester i betalinger, og det betyder, at man vil sælge et andet forretningsområde: Det der står for driften af MitID og NemID. Betalingsvirksomheden er ved at afsøge markedet for en potentiel køber. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs