Finanstilsynet godkender Trygs aktietilbagekøb
Tryg har fået grønt lys fra Finanstilsynet til at sætte sit aktietilbagekøb i gang, fortæller selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Allerede fra i dag går Tryg i gang med at købe aktier for op til 1 mia. kr., og programmet løber frem til udgangen af året.
Efter overgangen til de nye Solvens II-regler skal Finanstilsynet godkende et aktietilbagekøbsprogram, inden selskaberne kan sætte dem i værk.
Det førte blandt andet til, at Topdanmark midlertidigt måtte sætte sit opkøbsprogram på pause, mens selskabet ventede på godkendelse hos tilsynet.