FinansWatch

Købstædernes Forsikring og Popermo outsourcer it-udvikling

NNIT har overtaget videreudvikling og vedligehold af it-platformen, som Købstædernes Forsikring og Popermo har udviklet.

Anders Hestbech, adm. direktør i Købstædernes Forsikring.

Fremover bliver det op til NNIT at udvikle og vedligeholde den it-platform, Købstædernes Forsikring og Popermo Forsikring, der forsikrer politibetjente, har udviklet i fællesskab. Det skriver NNIT i en fondsbørsmeddelelse.

De to forsikringsselskaber har gennem flere år haft fælles it-platform, der understøtter deres forsikringsdrift. Nu har de indgået en såkaldt application outsourcing-aftale med NNIT, der dermed kommer til at stå for den fremtidige udvikling.

"Aftalen med NNIT sker som led i selskabernes bestræbelser på at sikre en skalerbar og fremtidssikret platform. Der er tale om en mellemstor aftale på foreløbig tre år og fire måneder med en værdi i danske kr. på et tocifret millionbeløb," skriver NNIT.

De to forsikringsselskabers direktører understreger behovet for en smidig og effektiv forreting.

"Med løbende kundetilgang og vækst er det afgørende for os, at kunderne til stadighed oplever, at vi er med dem og kan yde opmærksomhed og personlig rådgivning både før og efter en skade, samtidig med at vi tilbyder konkurrencedytige produkter hurtigt og effektivt. Det stiller naturligvis øgede krav til udviklingen og vedligeholdet af vores it-platform," siger Anders Hestbech, adm. direktør i Købstædernes Forsikring, i meddelelsen.

Forsiden lige nu

PFA sælger stort domicil i Esbjerg

Pensionsselskabet PFA sælger domicil på 5800 kvm til velhaveren Erik Bank Lauridsen i millionhandel. Ejendommen skal laves om til moderne boliger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere