Købstædernes Forsikring må som minimum vente et par år, før håndteringen af den store ejendomsbrand i Vanløse fra i fjor er et overstået kapitel.

I mellemtiden kan inflationen spille ind på regningen for at genopføre bygningen. Både byggematerialer og lønninger er steget i pris, men hvad Købstædernes taber på karrusellerne, håber selskabet at vinde på gyngerne i form af at kunne presse entreprenørerne noget mere på prisen.

”Da branden brød ud, var vi i en situation, hvor du dårligt kunne få en håndværker til at skifte en fuge. Nu ser vi helt lavpraktisk nogle af typehusfirmaerne, som har en voldsom overkapacitet i forhold til efterspørgslen,” siger Morten Fruergaard, driftsdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Da branden raserede ejendommen for et år siden, blev inflationen målt til 5,4 pct. Siden voksede den med stigninger på over 10 pct. i efteråret. Til gengæld har selskaberne i byggebranchen mindre at se til end for et år siden, og det giver alt andet lige Købstædernes Forsikring mulighed for at få bedre priser.

”De store entreprenører, som vil byde på denne opgave, har nogle lidt længerevarende projekter. Vores formodning er, at når vi er lidt længere nede ad vejen, så vil de have kapacitet, så de kan byde på sådan en opgave, og så vil vi stå konkurrencemæssigt bedre og få en mere konkurrencedygtig pris,” siger Morten Fruergaard, der tilføjer, at det også er en attraktiv opgave for en entreprenør at opføre en stor ejendom med omkring 130 lejligheder i København.

Lige nu estimerer Købstædernes Forsikring, at prisen ender tæt på 300 mio. kr. 

”Ingen af os har forventninger om, at udgifterne springer langt over det. Vi har et ret godt billede af, hvor denne ejendom skal ende henne. Men det afhænger af myndighedernes godkendelse og dispensationer,” siger Morten Fruergaard.

Branden i Vanløse er indregnet i Købstædernes Forsikrings regnskab for 2022, hvor selskabet for første gang siden 2018 lander et underskud på sin forsikringsdrift.

Følger tidsplanen

Selskabet skal dække hele forløbet fra nedrivning af brandtomten, til beboerne står med nøglen til en ny lejlighed. Status er, at ejerforeningen skal beslutte, hvordan bygningen skal genopføres. Københavns Kommune skal også blåstemple byggeriet, inden byggeprocessen kan starte.

”Projektet er ikke skrevet endnu, og der udestår fortsat hele lovliggørelsesdelen. Der er nogle beslutninger, som familierne ikke har truffet endnu. Først når de er truffet, kan man lægge en projektplan, og først der kan vi estimere omkostningerne helt præcist. Og selv da kan der i sådan et projektforløb, som vi kører flere år endnu, komme prisjusteringer undervejs eller uforudsete udgifter,” siger Morten Fruergaard.

Blandt de spørgsmål, der skal afklares med kommunen, er, om man kan dispensere fra de aktuelle byggeregler, der stiller andre krav til etagebyggerier end lovgivningen fra dengang, hvor den nedbrændte bygning er fra. Den nedbrændte bygning blev opført i 1938.

I dag skal man bygge elevator og sørge for parkering, når man bygger nyt – krav, der ikke fandtes i 1938. En mulighed er, at kommunen dispenserer fra det, eller alternativt at beboernes lejligheder bliver lidt mindre, da både elevator og parkering øger værdien af lejligheden, hvilket kan blive modsvaret af færre kvadratmeter.

Som hovedregel skal kunderne have det samme, som de har mistet. Men de må heller ikke tjene på at få en ny og mere værdifuld lejlighed end den, de mistede i branden.

De fleste byggetekniske beslutninger skal træffes af bygherren, som er ejerforeningen. Købstædernes Forsikring er optaget af at hjælpe bedst muligt og naturligvis sikre, at beboerne får dækket deres tab – hverken mere eller mindre – lyder det fra Morten Fruergaard.