
Det er i høj grad nødvendigt, at der bliver kigget på at få etableret harmoniserede forsikringsbeskyttelsesordninger i EU, som kan beskytte de forbrugere, der i større og større omfang køber policer uden for deres eget land.
Opfordringen til et harmoniseringsudspil kommer fra Petra Hielkema, der er formand for European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA), ifølge Reuters.
”Desværre ser vi flere tilfælde, hvor forsikringstagere i et medlemsland får mindre beskyttelse og i tilfælde af svigt mindre kompensation end forsikringstagere i et andet medlemsland,” sagde Petra Hielkema på en konference i EIOPA tirsdag.
De fælleseurlopæiske regler på forsikringsområdet er for øjeblikket genstand for gennemsyn og revidering. Til Reuters siger formanden, at der pågår en diskussion med Europa-Parlamentet om, hvorvidt det bl.a skal være muligt at udstede advarsler på produkter, og om man fra EU-side skal kunne udsende anbefalinger, der i medlemslandene skal følges op af tilsynsmyndighederne. Ligeledes skal det på tværs af lande måske være muligt at få stoppet salget af dårlige produkter
Topdanmark ser skærpet konkurrence: ”Det er et hårdt game”
Forsikringsforbundet får ny næstformand
Finanstilsynet: Forsikringsselskaberne behandler personer med handicap korrekt
Mere fra FinansWatch
Arbejdsgivere kalder på flere løsninger efter politisk håndsrækning: "Situationen er generelt set helt utrolig presset"
Nok bliver det med nye regler om lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft lidt lettere for finansvirksomheder at skaffe arbejdskraft, men ifølge Nicole Offendal, adm. direktør i FA, er der brug for flere tiltag, hvis ikke den generelle udvikling i sektoren skal bremses. I Finansforbundet køber man ikke helt ind præmissen om manglen på arbejdskraft.