
Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, men ikke desto mindre langer Alex Vanopslagh (LA) i et debatindlæg på Altinget ud efter regeringen og den særskat på finansvirksomheder, som for øjeblikket er til behandling i Folketingets Skatteudvalg.
I indlægget mener han, at ”det er udtryk for en mageløs bøllemetodik, der varsler et farligt skred i dansk politik”, hvis der kan dannes politisk flertal for at lade regningen for finansieringen af Arne-skatten lande hos finanssektoren.
”Med Socialdemokratiet som spydspids bruger de røde partier således statsmagten til at opføre sig som en bølle i skolegården, der har udset sig det nemmeste offer, man kan stjæle penge fra. Det er en uanstændig opførsel,” skriver Alex Vanopslagh bl.a.
Sektor har også paraderne oppe
Forslaget, som betyder, at finansielle virksomheders skattesats skal sættes op fra de nuværende 22 pct. til 25,2 pct. næste år og 26 pct. året efter, er også fra flere andre sider blevet mødt med kritik.
I forbindelse med en høring tidligere på måneden pegede F&P’s adm. direktør Kent Damsgaard på, at en skat vil kunne skabe konkurrencefordel til udenlandske aktører i forsikringssektoren
”Nogle kundeejede forsikringsselskaber siger, at det jo er kunderne, der er ejere, så de sætter priserne efter, at der ikke er noget overskud. Det skal bare lige løbe rundt. Andre kundeejede selskaber ønsker et overskud på samme måde, som der er i resten af branchen. Og hvis der er et overskud, så kommer det tilbage som en bonus til kunderne,” sagde Kent Damsgaard ved høringen.
Tidligere har også Finans Danmarks adm. direktør, Ulrik Nødgaard, plæderet for, at skat, der alene tager sigte på finanssektoren og som samlet vil koste sektorens aktører omkring 2,1 mia. kr. om året, rammer skævt.
”Alt i alt sætter det et uheldigt eksempel, at udvalgte brancher bliver udset til at betale for nye udgifter med henvisning til ubetalte regninger, der virker opfundet til lejligheden. Det skaber usikre rammevilkår - og risikerer at afholde virksomheder fra at investere i Danmark, hvilket vil koste vækst, udvikling og arbejdspladser,” skrev Ulrik Nødgaard i et opslag på Linkedin.
Skatteminister i samråd om finansiel særskat
Professor forudser markedsforvridning som konsekvens af Arne-pension
F&P-direktør peger på skævhed i Arne-skats betydning for forsikringsselskaber
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.