Kunder er utilfredse med overskudsdeling i GF

Forbrugerombudsmanden har modtaget to klager, efter at GF Forsikring ændrede i principperne for overskudsdeling i 2017.
Foto: PR/GF Forsikring
Foto: PR/GF Forsikring

Forbrugerombudsmanden har modtaget to klager om GF Forsikring som konsekvens af, at forsikringsselskabet i 2017 ændrede i betingelserne for overskudsdeling, skriver mediet Insidebusiness.

Konkret betød ændringerne, at kunderne ikke længere fik deres andel af overskuddet overført direkte til deres Nemkonto i marts, men i stedet fik det modregnet i næste års forsikringspræmie. Det betød, at kunder, som ønsker at opsige deres forsikringer i GF Forsikring fra da af ikke længere fik den fulde andel af overskuddet tilbagebetalt.

Af ressourcermæssige årsager har Forbrugerombudsmanden ikke valgt at rejse en sag, skriver mediet, og hos GF Forsikring melder man hus forbi til kritikken:

”Vi oplever ikke, at vores medlemmer er utilfredse med den måde, vi udmønter overskudsdelingen på. Vi har åbent valgt en solidarisk model, hvor overskuddet kommer alle medlemmer til gode. Der findes ikke én model for overskudsdeling – vi har vores, og andre selskaber har deres modeller,” siger konstitueret direktør Mark Palmberg til mediet.

Mystik omgærder fyring af forsikringsdirektør

GF-formand klapper i om årsag til fyring af direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også