Agria lancerer digital dyrlægerådgivning

Kunder i den danske afdeling af forsikringsselskabet Agria kan fremover modtage online dyrlægerådgivning via app.
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Det svenske forskringsselskab Agria giver nu danske kunder mulighed for at modtage digital dyrlægerådigivning i regi af en app fra datterselskabet Agria Vet Guide.

Det skriver Agria i en pressemeddelelse.

I appen kan kunderne modtage råd fra dyrlæger i tilfælde af mindre skader, eller hvis kæledyret udviser tegn på sygdom, lyder det.

Appen blev lanceret i Sverige sidste år, hvor den ifølge forsikringsselskabet har haft stor succes.

"Agria Vet Guide er et væsentligt bidrag i vores mission om tryghed for dyr og mennesker. Med den nye app kan dyreejeren få hjælp allerede, når hunde, katten eller hesten viser de første tegn på sygdom eller skade," udtaler Tine antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring, i meddelelsen.

Tjenesten er bemandet fra kl. 07.00 til 24.00. Appen er gratis for kunder i Agria, mens andre dyreejere kan benytte tjenesten mod betaling, lyder det.

Dyreforsikringsselskab med dansk filial udvider til Tyskland 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også