FinansWatch

Söderberg køber jysk forsikringsmægler

Som et led i sin vækststrategi har Söderberg & Partners købt skadeforsikringsmægleren Hansson & Partners, der har kontorer i Aalborg og Kolding.

Torben Stubberup er adm. direktør for Söderberg Partners Skadesforsikring i Danmark. | Foto: PR / Søderberg & Partners

Forsikringsmægleren Söderberg & Partners har været på opkøb og har overtaget skadesforsikringsmægleren Hansson & Partners.

Det skriver Söderberg i en pressemeddelelse.

"Söderberg & Partners har en klar målsætning om at øge sin markedsandel blandt mellemstore og store virksomheder i industrien og det offentlige. Med Hansson og Partners som en del af Söderberg & Partners tager vi et stort og vigtigt strategisk skridt på vej mod det mål," siger Torben Stubberup, adm. direktør for Söderberg & Partners skadesforsikring i Danmark, i meddelelsen.

Hansson & Partners har kontorer i Aalborg og Kolding, og selskabet har fokus på skadesforsikring til virksomheder inden for transport, logistik og industri, ligesom det også har kunder blandt statslige, kommunale og offentlige selskaber.

Selskabet har 14 medarbejdere, og de fastholdes, ligesom det også skal drives videre under eget navn.

Söderberg & Partners har en vækststrategi på det danske marked og har gennem de senere år indgået partnerskaber med en række mindre mæglere.

Pensionsmægler holder nøje øje med svensk konkurrent

Pensionsmægler om kritik af priser: Jeg er min løn værd 

Mere fra FinansWatch

Fusionsdebutant vil søge råd og hjælp hos venner

En opringning fra den kommede partner satte Middelfart Sparekasses topchef, Martin Baltser, på sporet af en fusion med Folkesparekassen. Det vil dog være den første af slagsen i Middelfart, og sparekassedirektøren håber derfor på råd og vejledning fra i den henseende mere erfarne venner.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs