FinansWatch

Sampo: Stort tab i fjerde kvartal efter nedskrivning af Nordea-aktier

Nordeas aktier er blevet mindre værd, og det kan ses i Sampos regnskab.

Sampo har solgt ud af sit ejerskab i Nordea. | Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120

Finske Sampo er kommet ud af fjerde kvartal med et stort tab, efter at forsikringskoncernen har måtte æde en stor nedskrivning på sine aktier i Nordea.

Det fremgår af Sampos regnskab for fjerde kvartal torsdag.

Sampo, der med en samlet aktiepost på 15,9 pct. i Nordea er storaktionær i den nordiske bank, har nedskrevet værdien af Nordea-aktierne til 7,50 euro fra 8,90 euro.

Det har derfor kostet en samlet nedskrivning i 2020 på 899 mio. euro.

Der var dog fremgang i kvartalet til Sampos forsikringsforretning, hvor hoveddivisionen If noterede sig en fremgang i sit resultat før skat på 25 pct. fjerde kvartal sammenlignet med samme kvartal året forinden.

Det var dog ikke nok til helt at annullere smækket fra nedskrivningen, og fjerde kvartal endte derfor med et underskud før skat på 675 mio. euro. Her havde analytikerne på forhånd ventet et overskud før skat på 241 mio. euro ifølge Bloomberg News.

Sampo havde i forvejen taget et tab på 262 mio. euro i november, da koncernen valgte at sælge 4 pct. af sin aktiepost i Nordea for at fokusere mere på sin forsikringsforretning, skriver Bloomberg.

Der er fortsat pres fra nogle af Sampos aktionærer for at sælge den resterende del af selskabets aktier i Nordea, og ifølge Sauli Vellen, der er analytiker hos Inderes Oy, er nedskrivning af Nordea-aktiernes værdi et klart tegn på, at Sampo har besluttet sig for at trække sig fra Nordea. Det siger han til Bloomberg News.

Sampo-aktien falder torsdag eftermiddag 0,6 pct. til 36,07 euro på børsen i Helsinki.

Nordea-aktien handles torsdag eftermiddag til 7,04 euro på børsen i Helsinki.

Mere fra FinansWatch

Dansk Handelsbanken-direktør stopper

Lars Moesgaard, adm. direktør i Handelsbanken Danmark, kommer ikke til at fortsætte i Jyske Bank, der 1. december officielt overtager den svenske banks danske forretning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs