FinansWatch

Tryg i toppen på handelsdag med forsikring i fokus

Forsikringsaktierne tager opmærksomheden på en, hvor Topdanmark afleverer regnskab.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

På en handelsdag med forsikringsbranchen i centrum åbner Topdanmark med et fald, hvorimod Tryg indtager en topplacering i C25-indekset.

Topdanmark aflægger regnskab for sit fjerde kvartal ved middagstid, og tirsdag i næste uge er konkurrenten Tryg på banen med sit regnskab for samme kvartal.

Det danske eliteindeks C25 steg torsdag en smule med 0,1 pct. til 1691,06, og fredag tegner til at ende i nogenlunde samme niveau. Kort efter markedets åbning ligger indekset 0,1 pct. højere i 1693,91.

Topdanmark-regnskabet ventes at vise en positiv udvikling på selve forsikringsdriften, mens bundlinjen, overskuddet før skat, ventes at blive dårligere. Det viser estimater indsamlet af Topdanmark fra 13 analytikere.

Forventningen til Tryg er et regnskab med solid resultatfremgang, hvor mildt vejr, et godt investeringsresultat og positive covid-19-effekter ventes at gøre positivt udslag i finanserne.

Samtidig skriver Handelsbanken i en analyse fredag, at Tryg er blandt bankens "favoritaktier i den nordiske forsikringssektor".

I dagens marked falder Topdanmark med 0,4 pct. til 292,80 kr., mens Tryg stiger med 1,6 pct. til 205 kr.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs