FinansWatch

Forsikringsselskaber oplever stigende efterspørgsel på forsikring til kælekaniner og marsvin

Specialselskaberne Agria og ETU Forsikring melder om stigende efterspørgsel på at forsikre små kæledyr, skriver Finans.

Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Flere danskere efterspørger forsikringer, der dækker dyrlægebesøg for små kæledyr som kælekaniner, undulater og marsvin.

Det fortæller forsikringsselskaberne Agria og ETU Forsikring til Finans.

"Familierne ønsker ikke at stå i en situation, hvor de er tvunget til at sige nej til at få behandlet lille Louises marsvin eller kanin, hvis dyret kan blive helt rask igen efter behandling hos dyrlægen," siger direktør i ETU Forsikring, Per Madsen, til Finans.

Ifølge Finans koster en forsikring af de små kæledyr mellem 500 og 1000 kr. om året. Hverken Tryg eller Topdanmark har for nuværende planer om at tilbyde forsikringer af små kæledyr, skriver Finans.

Tryg har set boom i kæledyrsforsikringer under corona 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs