FinansWatch

Kunder i konkursramt forsikringsselskab er sikret efter ny politisk aftale

Regeringen har sammen med en række andre partier lavet en aftale, der hjælper forsikringskunder i det krakkede Qudos Insurance.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

(Rettet: Tidligere fremgik det, at betaling til Garantifonden også stammede fra ulykkesforsikringer)

En række boligejere med byggeskadeforsikring i det konkursramte forsikringsselskab Qudos bliver nu sikret på den længere bane.

Det sker efter regeringen sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti har indgået en aftale på området.

Kunderne med byggeskadeforsikringer i Qudos stod ellers kun til at være dækket i potentielt seks måneder efter selskabets konkurs, men med den nye aftale bliver kunderne dækket af Garantifonden i hele policens løbetid.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi i forligskredsen har indgået en aftale, som sikrer, at alle de berørte husejere med byggeskadeforsikringer i Qudos er sikret dækning, hvis deres bygherre går konkurs uden at tegne en erstatningsforsikring," udtaler erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Garantifonden bliver finansieret af alle danske forsikringstagere gennem afgifter på en række forbrugsforsikringer som eksempelvis indbo- og bilforsikringer.

Det er dermed de andre forsikringskunder, som reelt ender med regningen i tilfælde af, at Qudos-kunderne får brug for deres forsikringsordning.

Forsikringskonkurser har kostet: Garantifond tabte næsten 1 mia. kr. i 2018

Efter dansk forsikringskrak: 165.000 britiske policer skifter hænder – dansk firma blandt aftagere

Regeringen arbejder på at hjælpe kunder efter forsikringskonkurs

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere